Erfaringsbaseret viden

Her kan du læse 11 eksempler på hvad jeg forstår ved erfaringsbaseret viden. Altså viden om god ledelse, som efter mange års erfaring og afprøvning i min praksis har lagret sig som viden hos mig. Man kan også kalde det pragmatisk viden. Den slags viden har jeg rigtigt meget af og måske kan du bruge noget af den, når vi drøfter DIN erfaringsbaserede viden og det du vil forandre.

  1. Der skal være styr på økonomien.
    – det er rygraden i enhver organisation.

 

  1. Det er oplevelsen af værdi i opgaveløsningen der er afgørende for trivslen
    Hold altid fokus på opgaven. Skaber du og medarbejderne i fællesskab værdi for de der skal købe eller bruge produktet, vil det bedste fundament for trivsel være skabt. Personalegoder når ikke denne værdi til sokkeholderne.

 

  1. Mening og inddragelse skaber det bedste bundlinjeresultat
    Jeg har altid tilstræbt at bruge denne tilgang i udviklingsprocesser og i mit masterstudie søgte jeg forskningsresultater, som kunne vise noget sikkert om hvad der var de vigtigste opmærksomhedspunkter ved omstillinger. Det viste sig, at hvis målet med en given forandring opleves meningsfuld for medarbejderne og de er inddraget på en hensigtsmæssig måde undervejs, vil bundlinjeresultatet øges med op til 30 procent. Alle medarbejderne behøver ikke være enige i at forandringen er nødvendig, men bakker i højere grad op, hvis meningen er meningsfuld og inddragelsen er foregået på en god måde.
    Min erfaringsviden blev således bekræftet af forskningsbaseret viden.

 

  1. Vær dig selv sammen med dine medarbejdere
    Stemningen i din organisation kan man mærke straks man træder ind ad døren, – den kommer fra dig.
    Gør derfor op med dig selv, hvad du inderst inde mener, din organisation skal stå på og tænk over mindst tre væsentlige ting som viser, at du i praksis lever op til din egen holdning. Hvis du er i tvivl, så spørg en kritisk ven.

 

  1. Opgiv tanken om at være den klogeste.
    Medarbejderne efterspørger ikke den leder der stræber efter at være den klogeste, men den leder der arbejder med ledelse

 

  1. Tillidsfolk der nyder tillid, er nogle af lederens vigtigste samarbejdspartnere.
    Ikke alle tillidsfolk nyder tillid, men de der gør, er guld værd for organisationen.

  2. Stol på dine medarbejderne.
    Lad ikke de 5 procent, som kan finde på at falde dig i ryggen, afholde dig fra grundlæggende at stole på alle dine medarbejdere. De få, der ikke er tillidsværdige, vil du opdage alligevel.

 

  1. Brug så godt som aldrig mere end to, højst 3 argumenter for noget som helst.
    Lederen skal være tydelig og let at forstå. Hvis du bruger flere argumenter, bliver de sidste som regel for svage og vil stjæle billedet i den dialog du skal have om indholdet. Det gælder alt lige fra den svære personalesamtale til dine strategiske mål.

 

  1. Lær at høre det du ikke har lyst til at høre.
    Heri ligger kimen til din og organisationens nødvendige udvikling. - Vi gribes nemlig let af ønsketænkning.

 

  1. De andre siger ikke det de gør, fordi de er tumper, men fordi de har et andet perspektiv
    Du skal kunne sætte dig ind i den andens interesse, hvis du skal være værd at samarbejde med.

 

  1. Du skal være troværdig, - altså værdig til at blive troet på.
    - Ellers vil du altid komme til at mangle det sidste for at få optimal succes som leder

 

Læs også Grundpiller i ledelse, som giver dig et overblik over ledelse og disciplinens grundpiller.

God ledelse kræver læring i praksis

Få den rette hjælp og kom i gang i dag.

Kontakt